Historie på Middelfart Gymnasium
Svaret ligger i fortiden. På Historiebog finder du historiefaggruppens forløb, en tidslinje fra oldtid til i dag og værktøjer til lektier, opgaver og eksamen.
Verdenskort efter Ptolemæus, trykt i Ulm 1482
Forløb
Hvert forløb er en lille bog på nettet med tekst, billeder, kort, kilder, fagord og slides. Den kan læses på telefon, tablet og computer.
Portugal i verden gennem tusindvis af år
Portugal er et lille land, men portugiserne har sat spor i næsten hele verden. Forløbet går fra romere og arabere over opdagelsesrejser og slavehandel til Salazars diktatur og nellikerevolutionen i 1974.
Flere forløb er på vej. Nye forløb kommer på Historiebog, efterhånden som de bliver færdige.
Tidslinje
Historien er delt op i perioder. Vælg en periode og se, hvad der skete i verden og i Danmark.
Årstallene er cirka. Perioderne glider over i hinanden, og i Danmark kommer skiftene ofte senere end i Sydeuropa.
Øvelse
Hvilken begivenhed kom først? Tryk på de fire begivenheder i den rækkefølge, de skete. Den ældste først.
Værktøjskassen
Fem redskaber, som du kan bruge i alle forløb. Vælg et redskab for at åbne det.
En kilde er alt, der er efterladt fra fortiden: en tale, et brev, en lov, en plakat, et foto eller en tabel. Sådan analyserer du en kilde.
Skriv det spørgsmål, kilden skal hjælpe dig med at besvare. Det er spørgsmålet, der afgør, om kilden er brugbar. Den samme kilde kan være god til ét spørgsmål og dårlig til et andet.
Hvem er afsenderen? Hvilken slags kilde er det: en tale, et brev, en lov, en dagbog? Hvem er modtageren? Hvornår er kilden lavet?
Fortæl kort med dine egne ord, hvad kilden siger. Her bruger du endnu ikke citater.
Vælg citater, der svarer på dit spørgsmål. Sig først afsenderens holdning, så citatet. Forklar citatet med dine egne ord, og peg på de interessante ord: værdiladede ord, tillægsord og stærke ord.
Hvor har afsenderen sin viden fra? Hvad vil afsenderen opnå? En huskeregel er PAM: penge, anerkendelse og magt. Brug det, du ved om tiden, kilden er fra.
Troværdighed er en grad, ikke et ja eller nej. Brug skalaen i redskabet Troværdighed i grader.
Gentag spørgsmålet og dine vigtigste pointer. En afrunding har ingen ny viden.
Sig kun det, der er relevant. At en kilde er oversat eller forkortet, skal du kun nævne, hvis det ændrer svaret på dit spørgsmål.
En kilde er ikke bare troværdig eller utroværdig. Troværdighed er en grad, og graden afhænger af dit spørgsmål. Du kan først vurdere den, når du har analyseret kilden.
Byg din vurdering i tre led:
1. Kilden er på baggrund af analysen i høj grad troværdig, fordi …
2. Det understøttes også af …
3. Samtidig er der et forbehold, fordi …
Prøv selv
En propagandaplakat fra Salazars diktatur i Portugal viser et trygt og lykkeligt land med Gud, fædreland og familie. Hvor troværdig er plakaten til hvert af de to spørgsmål? Vælg en grad ved begge, og tryk Indsend svar.
Spørgsmål 1: Hvordan ville Salazars regime have, at portugiserne så deres land?
Spørgsmål 2: Hvordan levede almindelige portugisere under diktaturet?
I historie arbejder man med spørgsmål på tre niveauer. En god problemformulering til en opgave har et spørgsmål på hvert niveau, og spørgsmålene bygger oven på hinanden.
Niveau 1
Hvad skete der? Hvem, hvad, hvor og hvornår?
Andre ord: beskriv, gør rede for, giv et overblik over.
Redegør for Vasco da Gamas rejse til Indien 1497-1499.
Niveau 2
Hvordan og hvorfor? Find sammenhænge, årsager og holdninger.
Andre ord: undersøg, forklar, sammenlign.
Analysér, hvordan Salazars regime fremstillede Portugals kolonier.
Niveau 3
I hvilken grad? Afvej synspunkter, og tag selv stilling.
Andre ord: vurdér, tag stilling til, perspektivér.
Diskutér, i hvilken grad kolonikrigene var årsagen til nellikerevolutionen i 1974.
Tjek dit spørgsmål. Kan det besvares med ét ord eller et årstal, er det et redegørende spørgsmål. Begynder det med "hvorfor" eller "i hvilken grad", er du på vej op ad trappen.
Store begivenheder har næsten aldrig kun én årsag. Når du forklarer, hvorfor noget skete, kan du skelne mellem fire slags forklaringer. Eksemplet er udbruddet af første verdenskrig i 1914.
Den gnist, der satte det hele i gang. Uden de andre årsager var der ikke kommet en brand.
Skuddene i Sarajevo 28. juni 1914, hvor Østrig-Ungarns tronfølger blev dræbt.
Det, der skete i ugerne og månederne lige før.
Østrig-Ungarns krav til Serbien og stormagternes mobilisering i juli 1914.
Udviklinger over mange år, som gjorde krigen mulig.
Alliancerne, oprustningen, kampen om kolonier og nationalismen.
Strukturer er store forhold som økonomi, geografi og ideer. Aktører er mennesker, der træffer valg.
Var krigen uundgåelig, eller kunne lederne have valgt anderledes?
Spørg også om historiesyn. Var det ideer, der drev udviklingen (et idealistisk historiesyn)? Eller var det økonomi, teknik og natur (et materialistisk historiesyn)? De fleste gode forklaringer bruger begge dele.
Fortiden bliver brugt hele tiden: i politik, reklamer, film, mindedage og familiehistorier. Den svenske historiker Klas-Göran Karlsson har delt historiebrug op i typer. Her er de syv, man oftest møder i gymnasiet.
At undersøge fortiden med kilder og metode og finde ud af, hvad der faktisk skete.
En historiker læser politiets arkiver for at undersøge Salazars diktatur.
At bruge fortiden til at forstå, hvem man selv er, og hvor man hører til.
Slægtsforskning eller et besøg ved et mindesmærke for familiens døde.
At tage stilling til uret i fortiden og drage lære af den.
Et land giver en officiel undskyldning til ofrene for en forbrydelse begået i landets navn.
At bruge fortiden til at retfærdiggøre en magt eller en politisk idé.
Salazars regime fejrede opdagelsesrejserne med en kæmpe udstilling i Lissabon i 1940 for at hylde imperiet.
At glemme eller tie dele af fortiden ihjel, fordi de er pinlige eller ubekvemme.
Et land fortæller stolt om sine opdagelsesrejser, men nævner ikke slavehandelen.
At bruge fortiden som argument i en aktuel politisk debat.
En politiker nævner 9. april 1940 i en debat om, hvor meget Danmark skal bruge på forsvaret.
At bruge fortiden til at sælge en vare eller en oplevelse.
Lurmærket på dansk smør bygger på lurerne fra bronzealderen.
Sådan bruger du typerne. Spørg: Hvem bruger fortiden her? Hvorfor? Hvad får de ud af det? Ofte passer flere typer på én gang.
Faggruppen
Historiebog er historiefaggruppens fælles sted på nettet. Her samler vi forløb, som er lavet til undervisningen på Middelfart Gymnasium, så både kolleger og elever kan finde dem ét sted.
Forløbene kan bruges, som de er, eller som et udgangspunkt for jeres eget forløb. Tidslinjen og værktøjskassen passer til alle forløb.
Har du et forløb, der skal på Historiebog, eller har du fundet en fejl? Sig det til Niels Kræmmer.
Teksten er delt i afsnit, der kan læses som lektier, med billeder, kort og kilder.
Sidst i hvert afsnit står brede spørgsmål, som eleverne kan kopiere over i deres noter.
Fagordene står samlet med forklaringer, og teksten linker til dem.
Hvert kapitel har slides, der kan vises på tavlen.