1.5 Vasco da Gama og imperiet i Asien

Den mest kendte enkeltstående portugisiske bedrift i perioden er ekspeditionen, hvor de faktisk finder søvejen til Indien. Det rigtige Indien og ikke det mærkelige sted, som Columbus, der jo sejlede for Castilien/Spanien, havde fundet i 1492 og som han hævdede var i Asien. Kaptajnen på ekspeditionen til Indien - og flere følgende - var Vasco da Gama (og ja, det er ham, som den store bro i Lissabon og fodboldklubben i Brasilien er opkaldt efter).

Vasco da Gama. Ham er der mange billeder af i Portugal. Vasco da Gama var formentlig mere kriger og politiker end en dygtig søkaptajn. Hans evner som kriger og politiker kom til at præge portugisernes adfærd i Asien.

Det tog næsten 10 år fra Dias havde rundet Afrikas sydspids, til at der var samlet ressourcer til at søsætte en ny mission, som forhåbentlig ville skaffe rigdom og sejre for såvel landet som kristenheden. Vasco da Gamas flåde sejlede under enorm opmærksomhed og efter utallige religiøse ceremonier, som skulle velsigne missionen, fra havnen Belém (Betlehem) i Lissabon i 1497. Og missionen - der medbragte tolke, der kunne både arabisk og et antal afrikanske sprog - lykkedes. I hvert fald forstået således, at de kom til Indien og hjem igen to år senere. Da portugiserne landede på den indiske sydkyst, tog det gassen lidt af ballonen, at de som noget af det første mødte købmænd fra Tunesien - altså folk som de plejede at støde på hjemme i Middelhavet - ligesom den lokale indiske hersker mildest talt ikke var imponeret over portugisernes medbragte varer og gaver. Herskeren fortalte da Gama og hans følge, at de rejsende, der kom til Indien, plejede at bringe flottere gaver og have bedre manerer - og at portugiserne, hvis de ville handle med Indien, nok skulle regne med at betale med guld.

Men Vasco da Gama så muligheder. Og det samme gjorde den portugisiske konge Manuel 1., som efter missionens hjemkomst til Lissabon ikke tøvede med at skrive til sine konkurrenter i Spanien med den gode nyhed - og straks gik i gang med at udstyre nye missioner.

Portugals tætte og langvarige forbindelser til Afrika sætter også deres spor i byen i dag. Det kan man se lidt om her: https://www.youtube.com/watch?v=vJGln1K6j8k

Slaveriet og slavehandelen har spillet en kæmpe rolle i Portugals og det portugisiske imperiums historie. Alligevel er der endnu ikke et monument eller et museum dedikeret til slavehandelen i Lissabon (men dog et i provinsbyen Lagos). Dog er der planer om et monument - men også store diskussioner om dets placering og karakter. Det kan man se lidt om her: https://www.youtube.com/watch?v=zsidsOIwFqM&t=226s

Og læse om her:

https://www.bbc.com/news/world-europe-44965631

Hvilke historiefaglige problemstillinger kan man opstille på baggrund af dette materiale og jeres baggrundsviden om Portugal i perioden og i dag?

De nye missioner kendte nu ruten og vilkårene. Man kunne muligvis tilkæmpe sig en plads og en kilde til indtægter i Indien og i den livlige trafik i Det Indiske Ocean. Men det ville ikke komme af sig selv. Hvad det ville kræve, var noget, som portugiserne heldigvis havde stor erfaring i og gode evner for: mod, planlægning og nådesløs brutalitet overfor fjender - særligt muslimer.

Allerede 60 år efter Vasco da Gama sejlede, har portugiserne etableret et ubegribeligt imperium i Asien. De kontrollerer handelen mellem Asien, Arabien og Europa og tjener store penge på det. Omkring 1550 er Portugal den nye globaliserede verdens absolutte supermagt.

Portugal opnår ikke denne position ved at besætte og kontrollere hele Asien. Det er umuligt. Asien er rigt, har enorme befolkninger og stærke herskere i såvel Indien som i Kina og Japan. Portugals metode, som føres ud i livet af især Afonso de Albuquerque, der blev guvernør for det portugisiske Indien, består i at erobre og besætte strategiske knudepunkter for trafikken og handelen. Dette sker med hurtige og brutale angreb på fjender, der som regel undervurderer dem. Når først et mål - et havneområde eller en ø - er erobret, bygger portugiserne stærke forter med kanoner og bevæbnede skibe. De kan herefter kontrollere trafikken og handelen i området. Indtægterne kommer ved at opkræve told for at sejle igennem, bestemme hvem der må handle med hvad på de vigtige handelspladser, bestemme priser og opkræve skatter. Alt det som portugiserne havde set de arabiske købmænd gøre tidligere, og som europæerne havde lidt økonomisk under, bruger de nu til deres egen fordel.

Kortet ovenfor viser, hvordan portugiserne med strategisk tilstedeværelse på steder som Molukkerne (Spice Islands), Malakka, Colombo, Goa, Hormuz, Muscat og Kap Det Gode Håb (find dem!!) kan kontrollere trafikken i Det Indiske Ocean - og da de får tilkæmpet sig rettigheder til at drive handel med Kina (ved at få øen Macao) og grundlægger en handelsstation i Nagasaki i Japan og dermed har europæisk monopol på handelen der, ser fremtiden kolossalt lys ud for Portugal.

Disse bedrifter er naturligvis noget som portugiserne altid har været - og stadig er - stolte over. Dog ved de også, at kontrollen med disse steder - som dengang (hvis man ser bort fra kinesiske byer) var verdens rigeste og vigtigste handelscentre - kom som resultat af terror. Det var naturligvis sådan den slags foregik dengang. Men den stolthed, hvormed datidens portugisiske erobrere beretter om drab på muslimer og andre vantro, kan virke chokerende. Ligheden med beretningerne fra korstogsriddernes sejre og massakrer i Mellemøsten er slående. Men efter alt at dømme så portugiserne også deres erobringstogter i præcis det samme lys. Det handlede om udbredelse af den kristne guds og religions domæne - og alle sejre i den tjeneste var gode sejre og vidnesbyrd om at Gud velsignede projektet. Beretninger om hvordan portugiserne brændte et skib fuldt af muslimske pilgrimme på vej hjem fra Mekka og ved erobringen af øen Goa henrettede den mandlige lokalbefolkning, stuvede kvinder og børn sammen i en moské og satte ild til den, fortælles med stolthed. Antallet af dræbte muslimer på Goa (6000) nævnes (og overdrives måske/forhåbentlig) i forventning om at modtagerne hjemme i Portugal vil glædes over det, hvilket formentlig også skete.

Portugiserne glædede sig også over, at den portugisiske konge fik sendt et indisk næsehorn og en elefant hjem til Lissabon. De sidste europæere som kunne vise så eksotiske dyr frem, var de romerske kejsere, alle middelalderlige kongers og imperiebyggeres store forbilleder. Og præcis som romerne havde gjort det, når sejrende hære vendte hjem med bytte, arrangerede portugiserne optog gennem Lissabon med elefanter, papegøjer, tilfangetagne oprindelige folk fra Amerika og Afrika og meget andet. Og ja, der var naturligvis også en portugiser der tænkte, at det ville være spændende at se, hvem der ville vinde, hvis man satte næsehornet og elefanten til at slås. Arrangementet blev lavet, billetterne solgt - men elefanten gad ikke at slås og stak af.

Kortet ovenfor viser også, hvordan Brasilien er blevet en del af det portugisiske imperium. Det sker som et resultat af Tordesillastraktaten, hvor de spanske og portugisiske kongehuse, med paven som mægler og i ønsket om at udbrede kristendommen men undgå intern konflikt og krig, når frem til en aftale om at dele verden imellem sig. Alt vest for Tordesillaslinjen skal tilfalde Spanien, medens alt øst for den skal tilfalde Portugal. Uden at man rigtig er klar over det i 1494, gør aftalen det amerikanske kontinent til spansk erobringsområde medens Afrika bliver portugisisk. Dog stikker Brasilien så langt ud i Atlanterhavet, at det kommer i den portugisiske zone, hvilket portugiserne benytter sig af.

Da jorden er rund og portugisernes og spaniernes ekspansion i de følgende 30 år fortsætter hele kloden rundt, må aftalen have en 2’er, som trækker en præcis linje i Asien (det havde man ikke forestillet sig var nødvendigt i 1494 (og spanierne troede/håbede jo nok også, at traktaten faktisk sikrede dem det Asien, som viste sig at være Amerika)). Med denne traktat fik Portugal retten til at kolonisere de rige, vigtige krydderidyrkende øer i Indonesien, medens spanierne fik Filippinerne (som jo den dag i dag er opkaldt efter en spansk konge). Aftalerne var naturligvis aftaler indgået mellem en kristen pave i Europa og de to kongehuse og bandt ingen andre - hverken afrikanere, amerikanere eller asiater. Hvis denne aftale skulle blive til virkelighed, krævede det, at portugiserne og spanierne faktisk kunne erobre og dominere hver deres verdensdel. Og langt ind i 1500-tallet gik det forbavsende godt.

NoteFokusspørgsmål

1. Hvordan fandt portugiserne til Indien? Og hvorfor hedder en af Brasiliens bedste fodboldklubber Vasco da Gama?
2. Hvordan blev portugiserne modtaget i Indien, og hvad fortæller det om Europas plads i verden omkring år 1500?
3. Hvordan kunne lille Portugal kontrollere handelen i Det Indiske Ocean uden at erobre Asien?
4. Hvordan fortalte portugiserne om volden mod muslimer i Asien, og hvorfor var de stolte af den?
5. Hvad gik Tordesillastraktaten ud på, og hvorfor blev Brasilien portugisisk?

Kilder og opgaver til opdagelsestiden

Middelalderlige T-i-O-kort. Det mest udbredte kort i middelalderens Europa. Karakteristisk for dets prioritering (centrum) og beskedne forsøg på faktisk at ligne verden (bemærk midterste kort østpå).

Romeren Agrippas verdenskort fra tiden omkring år 0 i en moderne rekonstruktion.

Antikkens bedste overleverede kort, Ptolemæus’ verdenskort fra 2. årh. e.v.t., her i en udgave fra 1467.

Hvordan ser de bedste kort ud omkring år 1600, 1700, 1800? Lav en hurtig søgning. Hvornår begynder verdenskortene at ligne verden?

Hvordan reagerede spanierne på opdagelsen af Amerika?

Hvilke spørgsmål blev spanierne (og alle andre kristne) nødt til at forholde sig til, når de nu mødte hidtil ukendte kontinenter og befolkningsgrupper? Tjek Abraham – Isak, Ismael. Noa – Kam, Sem og Jafet og Israels 12 stammer.

2 opgaver A og B

A.

I skal i grupper à maks. 3 personer lave en screencast. Den skal vare 6-8 minutter - og husk at på en screencast kan man pege og citere. I screencasten skal I holde et oplæg, hvor I får besvaret følgende spørgsmål:

1. Hvad kan Marco Polos og John Mandevilles rejsebeskrivelser lære os om europæernes tanker og viden om verden omkring dem?¹
2. Hvorfor igangsatte europæiske kongehuse store og dyre opdagelsesekspeditioner i 1400-tallet?
3. Hvordan kan det være, at spanierne og portugiserne fik størst succes som opdagere og erobrere?

B.

I skal analysere Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella. I skal dernæst “oversætte” Manuels brev til emojis.

---

1. Denne opgave kræver, at I foretager en kildekritisk analyse af de to nævnte tekster. En kildekritisk analyse skal indeholde en grundlæggende afdækning af tekstens afsenderforhold. Der er en række hv-spørgsmål, som det altid er relevant at stille til kilden:

   • Hvem har skrevet den?
   • Hvornår er den skrevet?
   • Hvor er den skrevet?
   • Hvem er den skrevet til?
   • Hvad var dens formål?
   • Hvilken sammenhæng er den indgået i?

   Det vigtigste ved en kildekritisk analyse er:

   • At du tager udgangspunkt i et spørgsmål til kilden!
   • At du laver en ophavsanalyse
   • At du overvejer tendens og troværdighed i forhold til dit spørgsmål
   • At du skriver sammenhængende og ikke i punktform